Det er et helt rimeligt spørgsmål at stille — uanset om du har arvet et smykke, fundet et på et loppemarked eller overvejer at købe brugt. Du kan komme langt med dine egne øjne og hænder, men der er også en grænse for, hvad man kan se uden værktøj. Her er hele billedet: hvad du selv kan tjekke, hvad fagfolk gør, og hvor sikre de forskellige metoder egentlig er.

Stemplet er det første, du skal kigge efter

Ægte guld er næsten altid stemplet med sin lødighed — et lille tal, der fortæller, hvor stor en del af smykket der er rent guld. Tallet er angivet i tusindedele. Står der 585, betyder det, at 585 ud af 1000 dele er rent guld, altså 58,5 % — det, vi kalder 14 karat.

De almindelige stempler er:

• 333 – 8 karat (33,3 % guld)
• 375 – 9 karat (37,5 %)
• 417 – 10 karat (41,7 %)
• 585 – 14 karat (58,5 %)
• 750 – 18 karat (75 %)
• 916 – 22 karat (91,6 %)
• 999 – 24 karat (rent guld)

Nogle smykker bruger karat-tallet direkte i stedet, fx "14K" eller "18K". Det siger det samme. Mange ældre danske smykker er stemplet 333 eller 585, fordi 8 og 14 karat har været de mest udbredte herhjemme.

Mester- og garantimærker

Ved siden af lødigheden sidder der ofte et mesterstempel — guldsmedens eller producentens eget lille mærke, som viser, hvem der står bag stykket. På ældre danske smykker kan du også støde på gamle kontrol- og garantimærker. Tilsammen fortæller stemplerne en lille historie om, hvor og hvornår smykket er lavet, og de er det stærkeste fingerpeg, du har for, at noget er ægte.

Pas på "guld", der kun er udenpå

Ikke alt, der ligner guld, er massivt guld. Nogle smykker er kun belagt med et tyndt lag. Det afslører stemplet ofte med et par bogstaver:

• GP (gold plated) – forgyldt, et tyndt lag guld
• GF (gold filled) – doublé, et tykkere, mekanisk bundet lag
• GEP / HGE – galvanisk forgyldt
• RGP (rolled gold plate) – valset guldbelægning
• Vermeil – forgyldt sterlingsølv

Ser du den slags bogstaver — eller ordet "doublé" — er der tale om et belagt smykke, ikke massivt guld. Det kan sagtens være smukt og holdbart, men værdien er en anden, fordi størstedelen er et andet metal indeni.

Men et stempel er ikke et endeligt bevis

Et stempel er et stærkt tegn, men det kan ikke stå alene. Stempler kan efterlignes, og samtidig har mange ægte, gamle eller håndlavede smykker slet ingen — enten fordi de er slidt væk, eller fordi de aldrig blev sat. Derfor er det værd at mærke efter et par ting mere.

Hvad du selv kan tjekke derhjemme

Ingen af de her metoder er et endeligt bevis, men de kan udelukke det åbenlyst falske.

Magneten. Guld reagerer ikke på en magnet. Hvis et smykke trækkes kraftigt mod en magnet, er det sjældent massivt guld. Vær opmærksom: det modsatte beviser ingenting, for mange uædle metaller er også umagnetiske.

Hud og misfarvning. Massivt guld misfarver ikke og gør ikke huden grøn. Ser du slid, hvor en anden metalfarve titter frem ved kanterne, eller får du grønne eller mørke mærker på huden, peger det på, at smykket er forgyldt eller af et andet metal.

Vægt og fornemmelse. Guld er tungt for sin størrelse. Føles et smykke påfaldende let eller hult, kan det være et tegn — men vægt er kun et hint, ikke et bevis.

Og en ting, du ikke skal gøre: den gamle "bid i guldet"-test er en myte. Den siger intet pålideligt om ægthed og kan ødelægge dine tænder. Lad være.

De sikre metoder, som fagfolk bruger

Vil du være helt sikker, er det en guldsmed, du skal til. De har metoder, der faktisk kan afgøre sagen:

Elektronisk test og XRF. Moderne testere — og især XRF, der "læser" metallet med røntgen — kan måle den nøjagtige sammensætning uden at skade smykket. Det er den mest præcise metode.

Syretest. En dråbe syre på en lille ridse reagerer forskelligt alt efter karat. Den virker, men den er mildt skadelig og bruger farlig syre, så den hører hjemme hos en fagperson — ikke på køkkenbordet.

Densitetstest. Ved at veje smykket i både luft og vand kan man regne metallets massefylde ud og sammenligne med guld. Den er nænsom og kræver ikke kemi.

De fleste guldsmede tjekker gerne et smykke for dig, ofte gratis eller for et lille beløb. Er du i tvivl om noget, du allerede ejer, er det turen værd.

Kort tjekliste

• Find stemplet: 333, 375, 585, 750 og lignende tal viser lødigheden
• Hold øje med GP, GF, RGP, vermeil og "doublé" — det betyder belagt, ikke massivt
• Test med en magnet: ægte guld hænger ikke fast
• Kig efter slid og misfarvning ved kanterne
• Mærk vægten — guld er tungt for sin størrelse
• Er du i tvivl, så få det tjekket hos en guldsmed

Sådan gør vi hos Relique

Det her er præcis det arbejde, vi tager på os, før et smykke kommer i butikken: vi bekræfter metallet, læser stemplet og vejer hvert stykke. Du skal ikke gætte, og du skal ikke selv stå med magneten — vi har gjort det for dig, og vi fortæller dig ærligt, hvad du køber